Notater |
- Jens Jensen har formodentlig fået Fogh navnet i forbindelse med indskrivningen i lægsrullen.
Jens' far døde da Jens var barn og moren giftede sig med Fogh Pedersen. Da reglen var, at faderen kom med drengebørnene, når de skulle indskrives i lægsrullen, var det Fogh Pedersen, der kom med Jens. Reglen var også, at man i forbindelse fik farens navn som efternavn.
I bogen 'Danske byer og sogne, Aarhus Amt' står: Eneste handlende var Raupach, der fra 1847 var Urtekræmmer og Høker i Odder. Aaret efter fik han en konkurent Jens Fogh.
I bogen 'Jyske Byer og deres mænd' står: I 1847 andrager Smaafolk om at få endnu en Spækhøker, da den eneste, der er, tager for meget for Varerne, og formodentlig som Følge heraf opnaar Jens Fogh 11. september 1848 Amtsbevilling som Høker.
I bogen 'Skildringer af Hads Herreds historie' står der bl.a.: Da Koleraen i 1853 kom til Jylland og især, da den greb om sig i Aarhus omraadet, blev der oprettet Lazaretter i Odder Omraadet, bl.a. i Jens Foghs lade på Rold Mark.
Lazaretterne blev stående i 2 år indtil kolerafaren syntes at være overstået. Hads herred blev forskånet for kolera udbrud, så lazaretterne kom aldrig i brug.
I 'Budbringeren, efterretninger fra foreningen til indre mission for Aarhus omegn nr 1 juli 1862' står at læse, at Høker Jens Fogh, Odder var medlem af foreningen.
http://www.ibaros.dk/menuer/index/personer/per00154.htm
|