| Notater |
- http://www.gravsted.dk/person.php?navn=pelange-muller
http://www.komponistforeningen.dk/node/1462
Peter Erasmus Lange-Müller (1. december 1850 på Frederiksberg - 26. februar 1926 i København) var en dansk komponist. Han var ud af en veletableret borgerlig familie. Hans far var højesteretsassessor Otto Müller og hans farfar var biskop Peter Erasmus Müller.
Som barn fik han musikundervisning af G. Matthison-Hansen, og i 1871 fik han et års undervisning på Musikkonservatoriet, men selvom hjemmet satte stor pris på musik, var det dog meningen at han skulle gå embedsvejen som sin far, så han gik i gang med et statsvidenskabeligt studium ved Universitetet. Efter en tid opgav han sit studium for at forsøge sig i gartnerfaget, men fra 1874 virkede han udelukkende i musikkens tjeneste, først og fremmest som komponist, men i korte perioder som orkesterdirigent. Hans familie var velhavende nok til at hjælpe ham økonomisk, hvis det var påkrævet. Hans mor, Charlotte Sophie Lange, datter af overpræsident i København, Michael Lange, døde allerede i 1859 af tuberkulose, men han blev boende i sit barndomshjem Frederiksberg Alle 7, indtil hans fader døde i 1882 og hjemmet blev opløst. Derefter rejste han rundt og boede bl.a. 2 år i Stockholm, hvor han blev stiftede venskab med bl.a. Tor Aulin og navnlig Emil Sjøgreen. Først i 1892 stiftede han selv et hjem, idet han blev gift med Frk. Ruth Block, med hvem han fik tre døtre. Ved sin død boede han Aaboulevard 4, Nørrebro, sammen med datteren Vibeke som husbestyrerinde.
I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par år meddirigent, den eneste faste stilling, han beklædte.
Kilderne beretter at Lange-Müller hele livet led af dårligt helbred. Det gav sig bl.a. udslag i mange kraftige hovedpiner. Ikke desto mindre blev han 76 år, hvilket dengang var langt over gennemsnittet for mænd, og han foretog mange strabadserende udenlandsrejser og komponerede en stor mængde musik. På den anden side vidner dette citat fra hans egen hånd i forbindelse med hans 75-års fødselsdag, om en stor usikkerhed eller beskedenhed:
"Musikken ….. hyllede sig i Fjernhed for mig, og længe varede det, inden jeg vovede at følge den, og aldrig er jeg naaet den saa nær, at jeg kunde træde ind i dens Skole og tilegne mig de praktiske Realiteter ….. stærkt har jeg savnet denne Ledelse under min lange og langsomme Vandring, og mangelfuldt udrustet har jeg møjsomt arbejdet mig frem indtil det Punkt, hvor jeg nu resigneret erkjender at maatte stande." (Dansk Musiktidsskrift 1925 nr. 3)
Allerede hans op. 1 Fem Sange af Salomon og Sulamith, med tekst af B.S. Ingemann, blev vel modtaget af publikum og musikkritikken, og selv om mange af hans større værker senere fik en mere lunken modtagelse, fik han succeser nok til at blive en af tidens mest anerkendte komponister. Både samtiden og eftertiden ville hævde at Lange-Müller havde problemer med at håndtere det store symfoniorkester. Til gengæld var og er alle enige om at han var i besiddelse af en sprudlende evne til at producere fængede melodier. På det punkt kan næppe andre end hans noget yngre kollega, Carl Nielsen, gøre ham rangen stridig. Lange-Müller skrev langt over 200 sange for en stemme eller kor, hvoraf de fleste er af høj kvalitet. Nok har mange af dem en melankolsk tone, og nok blev de ikke folkeeje på samme måde som Carl Nielsens, men de er blevet sunget og indspillet mange gange siden, og bliver det stadig. Lange-Müllers romancer og korsange var den danske kulmination på en musikgenre, som startedes i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og der fik fremragende behandling af f.eks. Beethoven, Schubert, Carl Loewe, Brahms og Hugo Wolf. På dansk grund var det folk som J.A.P. Schultz, Weyse, Gade, Heise og altså Lange-Müller, der var de førende på dette område. Thomas Laub og Carl Nielsen forenklede stilen, og Poul Schierbeck var måske den sidste store eksponent for denne genre.
Men Lange-Müller skrev dog også mange stykker med orkester. Bl.a. 2 symfonier, en violinkoncert, flere orkestersuiter og 4 operaer. Desuden skrev han større eller mindre mængder af musik til en lang række skuespil, heriblandt hans allerstørste succes, musikken til Holger Drachmanns eventyrspil Der var engang, hvori indgår Midsommervisen (den som Shu-bi-dua har skrevet ny musik til) og musikken til Sophus Bauditz's lystspil I Mester Sebalds Have (1880).
http://da.wikipedia.org/wiki/P.E._Lange-M%C3%BCller
Folketælling Kbhv, København (Staden), Frederiksberg Allé, Frederiksberg, Frederiksberg Alle 24, Hovedbyg. stue, , FT-1880, c8709
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Otto Frederik Møller 72 Enkemand ?? ?? enkemand ??
Peter Erasmus ?? 29 Ugift Søn af ?? ?? ??
Jacobine ?+ Mathilde Them?? - Ugift Søn af ?? ?? ??
Ida Johanne Olivia ?? 24 Ugift Stuepige?? ??
Agnes ?? 27 Ugift Stuepige?? ??
Johanne Cathrine Petersen 78 Ugift frøken Norge
Inger Marie Charlotte Petersen 68 Ugift frøken Vejle??
Marie ?? Petersen 24 Ugift frøken, Husets Bestyrerinde Jylland
Maren Hansen 27 Ugift Enepige Frederiksborg
Ambrosius?? Julius Petersen 29 Ugift Styrmand, ?? ?? Kjøbenhavn
|
Our Family History
1850 - 1926 (75 år)
[1] 