Notater |
- http://www.gravsted.dk/person.php?navn=faschleppegrell
Fødsel i Brunlanes kirkebog http://gravminder.blogspot.com/2010/10/aalborg-kildeparken.html
Kildeparken
Aalborg købstad, Aalborg amt
I Kildeparken står en statue af general Schleppegrell, der faldt ved Isted i 1850.
Generalmajor Frederik Adolph von Schleppegrell, født 28. juni 1792 på Brunlagård, Tanum prestegeld (Brunlanes kirkebog), såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg statshospital 26. juli, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af oberstløjtnant Otto Heinrich von Schleppegrell (1729-1808) og Cathrine Abigael Zimmer (1750-1836).
Kadet 1804, sekondløjtnant 1807, premierløjtnant 1808. Deltog i Englandskrigene, men forlod Norge, da landet måtte gå i personalunion med Sverige. Han var en tid i preussisk tjeneste, men blev i 1816 ansat ved 3. jyske Infanteriregiment, der fra 1819 garnisonerede i Aalborg. Kaptajn 1819, kompagnichef 1828, major 1836, oberstløjtnant og kommandør for 8. Infanteribataljon 1842, oberst og kommandør for 2. Jægerkorps 1847. Ved krigsudbrudet blev han kommandør for Flankekorpset og udnævnt til generalmajor i maj 1848. Kommandør for 3. Brigade september 1848. Kommanderende general på Als 1849. Kommandør for 2. Division 1850. Schleppegrell deltog i de fleste af Treårskrigens slag, men blev hårdt såret, da han red i spidsen for et angreb ved Øvre Stolk. Han døde et døgns tid senere.
Gift med Johanne Jacobine Margrethe baronesse Juel af Rysensteen (1808-1896).
Cohen 1850/43: Frederik Adolph v. Schleppegrell.
Statuen, der er udført af billedhuggeren Andreas Paulsen, blev afsløret den 25. juli 1880. Schleppegrells enke, der boede i Aalborg, deltog ved den store højtidelighed.
Kilder:
Boeck (1948), s. 221-229.
Schleppegrell, F. A., 1792-1850, general
Frederik Adolf Schleppegrel blev født 28. juni 1792 i Norge i nærheden af Frederiksværn.
Blev 1806 løjtnant i det tellemarkske Regiment, og udmærkede sig i krigen mod Sverige 1808-09 og 1812-14. Da Norge ved Freden i Kiel blev afstået til Sverige, nægtede Schleppegrel at sværge den svenske konge troskab og gik i preussisk tjeneste.
Det følgende år kom Schleppegrel til Danmark og blev ansat ved det 3. jydske Regiment, i hvilket han tjente, indtil han i 1842 blev bataillonskommandør. Ved oprørets udbrud i 1848 fik Schleppegrel kommando over en af 4 batailloner, 1 batteri og 2 eskadroner dannet flankekorps, kom over Als, rykkede ind i Slesvig ved Flensborg, forenede sig med hovedstyrken og bidrog væsentlig til sejren ved Bov den 9. april 1848.
I Slaget ved Slesvig den 23. april samme år kæmpede Schleppegrel ligeledes hæderlig, såvel som den 28. april samme år og den 5. juni i Sundeved.
I slaget ved Kolding den 23. april 1849 kommanderede Schleppegrel den venstre fløj og tog der byen Kolding, medens general Moltke trængte ind i byen fra den nordlige side. I hovedslaget, som blev udkæmpet 6. juli 1849 ved Fredericia, dannede Schleppegrel's brigade venstre fløj. Efter at våbenstilstanden var blevet afsluttet, overtog Schleppegrel kommandoen over de 12.000 mand, der var på øen Als.
Den 16. juli 1850 begyndte det 3. felttog og Schleppegrel stødte til hovedarmeén nord for Flensborg. Den 25. juli fandt slaget ved Isted sted. Her kommanderede Schleppegrel 2. armedivision. Idet han gav kommandoen over reserven til oberstløjtnant Henckel, red han selv frem i spidsen for 2. brigade og påbegyndte med stor iver fremrykningen.
Alt gik heldigt, og divisionen havde indtaget en god stilling ved Langsøen og Isted, med reserven ved Stolk, da fjenden lod en brigade gå over en løbebro tværs over langsøen mod Stolk, hvor en del forvirring og en heftig gadekamp opstod. Schleppegrel blev indstændigt anmodet om foreløbigt at fjerne sig, men "Jeg vil blive her!" var svaret, og dødeligt såret i hovedet sank han af hesten. Schleppegrel førtes til Flensborg, hvor han dagen efter døde. Han ligger begravet på den gamle kirkegård i Flensborg.
http://old.graenseforeningen.dk/artikel/3216
General Frederik Adolf Schleppegrell (1792-1850)
General SchleppegrellNorsk officer født 28/6 1792 ved Frederiksværn i Norge. Tog officerseksamen som 14-årig, blev premierløjtnant som 16-årig i det telemarske regiment efter at have udmærket sig i felttoget 1808 mod Sverige.
Han gik, som Olaf Rye, i Preusisk tjeneste, og deltog under feldmarschall Blücher, i felttoget 1815 mod Napoleon.
Da felttoget sluttede ved Waterloo, gik han i dansk tjeneste og indtrådte i det 3. Jydske regiment (Arveprinsens).
I 1842, ved indførelsen af den nye hærordning, blev han bataljonskommandør og regimentet skiftede navn til 6. Linie Infanteri-Bataillon.
Han udnævntes til oberst 1848, og kort tid efter til generalmajor på grund af sin glimrende hærføring ved Bov og Slesvig. Han udmærkede sig adskillige gange på Sundeved 1848-49.
I slaget ved Kolding kommanderede han den venstre fløj, og under udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, rykkede hans 3. brigade ligeledes frem på venstre fløj.
Da det 3. felttog startede 16/7 1850, havde han kommandoen over 12.000 mand der lå på Als, og rykkede derfra med sin styrke til egnen nord for Flensborg, hvor hans styrker samledes med hovedstyrken.
Han førte 25. juli en division ved Isted og blev dødelig såret i hovedet af en kugle og sank af hesten, mens han personlig forsøgte at standse indbruddet ved Øvre Stolk.
Han førtes til Flensborg, hvor han døde dagen efter, og også begravedes.
Copyright til tekst og billeder: Erik Rønnebech, www.roennebech.dk
http://forsvaret.dk/HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_sch.aspx
Friderich Adolph Schleppegrell (28. juni 1792 - 26. juli 1850[1]). Født på Brunlaug ved Larvik som søn af generalmajor Otto Heinrich von Schleppegrell og dennes hustru Cathrine Abigael Zimmer. Gift 25. juli 1828 med Johanne baronesse Juel, datter af major og baron Christian Frederik Juel af Rysensteen.
Især kendt for sin indsats i Treårskrigen hvor han ved krigsudbruddet i 1848 som oberst fik kommandoen over venstre flankekorps. Udnævnt til generalmajor 1848.
Chef for 2. armedivision, der indledte angrebet ved Isted 25. juli 1850. Blev hårdt såret under ledelsen af angreb ved Øvre Stolk og døde næste morgen i Flensborg af sine sår. Hans fald er omtalt i N.F.S. Grundtvigs "Kiærminde-Vise", ("Det var en sommermorgen" (1850)), om Slaget på Isted Hede hvor det hedder:
"Der faldt den gamle 'Nordmand'
den djærve Sleppegrell.
Han regned meer ei Kugler,
end Hagl det haarde Fjeld!"
http://da.wikipedia.org/wiki/Friderich_Adolph_Schleppegrell
|