| Notater |
- Dåb opslag 33:
Ugift Fruentim(m)er Karen Hansdatter hos Hmd Troels Henrichsen i Udbyneder udlagde som Barnefader: Tjenestekarl Niels Peter Thomsen som nu er flyttet til Grdm A Kragh i Tørring.
Faddere: Maren Frisdatter, Else Boie, Troels Henriksen, Christen Christensen, Peder Christian Nielsen
Konfirmation opslag 97:
23 Apr 1865 i Kastberg Kirke Gjerlev, Randers
Folketælling Randers, Gjerlev, Udbyneder, Udbyneder, , 44 F2, FT-1860, C6430
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Andersen (Kudsk) 56 Gift Husmd., Daglejer Her i Sognet
Bodil Andersdtt. 60 Gift Hans Kone Enslev Sogn, Randers Amt
Thomas Nielsen 10 Ugift Pleiebarn Her i Sognet
Folketælling Randers, Gjerlev, Udbyneder, Udbyover, Gaard, 86 F1, FT-1870, C6431
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mathias Jørgensen Mørk 27 Gift Huusfader Gaardeier Grundfør Sogn, Aarhus Amt
Ane Kathrine Jacobsen 21 Gift Huusmoder Hans Kone Øster Tørslev Sogn, Randers
Laura Kirstine Mathiasen Mørk 1 Ugift Deres Barn - Udbyneder Sogn, Randers Amt
Laurs Jensen 74 Enkemand Aftægtsmand Voer Sogn, Randers Amt
Thomas Nielsen 19 Ugift Tjenestetyende Udbyneder Sogn, Randers Amt
Lars Christian Nielsen 16 Ugift Tjenestetyende Øster Brønderslev Sogn, Hjørring Amt
Marie Christine Hansen 19 Ugift Tjenestetyende - Sverrig
Frederikke Nielsen 13 Ugift Tjenestetyende - Udbyneder Sogn, Randers Amt
Folketælling Randers, Gjerlev, Udbyneder, Udbyover By, et Hus, 61 (5), FT-1880, C2717
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Tomas Nielsen 29 Gift Husfader, Dagleier i Agerbruget, Inderste Her i Sognet
Chirstine Pedersen 27 Gift Hans Hustru Sverrig
Niels Marinus Nielsen 5 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Laurits Edvard Nielsen 3 Ugift Deres Børn Christrup Sogn, Randers Amt
Udøbt Drengebarn Under 1 Aar - Deres Børn Her i Sognet
In- och utflyttade i Halmstads församling 1771 - 1894
9 may 1885 flyttet til Halmstadgård
Halmstads kyrkoarkiv (Skåne) B:5
Kilde: Emibas (cd)
Post 460776
Nielsen, Thomas
Stataredräng (gift man) **se nedenfor**
f. 20/10 1850 i Danmark
Utvandrad 10/9 1894 från Pålsköp, Helsingborgs landsförs, Malmöhus län (Skåne)
till Danmark
Källa: Husförhörslängd, s. 253
Emibas emigrationsakt: Helsingborgs landsförs M 1894 013
18501027
Nielsen, Thomas
Gjuteriet
Död 29/3 1917.
Kyrkobokförd i Helsingborgs stadsförs (Malmöhus län, Skåne).
Född 27/10 1850 i Danmark.
Gift man.
Anm:
Civ.ståndsdatum saknas
--------------
Motsvarande kyrkobokföringsförsamling(ar) 1/1 2010:
Helsingborgs Maria, Helsingborgs kn (Skåne län, Skåne)
Filborna, Helsingborgs kn (Skåne län, Skåne)
Födelseförsamling i källan: Danmark
Källor: DB, FS
STATARE.
Statare var helårsansatte, som i reglen var gifte jordbrugsarbejdere, på større gårde og godser. Ordet ”statare” angiver, at lønnen fik de i form af naturmidler s. k ”stat”. For det meste var det bare mænd som var ansatte som statare, men kvindelige statere , som kun fik halv stat, dvs. løn forekom også. Statare arbejdede for det meste på store godser, men også på større gårde.
Statare ansattes som regel med hele familien dvs. Hustruen forventes også at skulle arbejde.
Vad var en statare? Det var en mand uden ejendom, jord og dyr, en fattige landarbejdere.
Forskellen mellem en torpare og statare var at torparen hade en egen bolig .Kreatur og tilhørende marker som arrenderedes. Arrende betales i form af dagsarbejde til markejeren. De kunde bo langt fra godset.
Statarne var kontraktansatte, som regel et år af gangen og boede på godset i specielle statarboliger, som kaldes statarlængerne. Lønnen betales oftest i natura, dvs. i en aftalt stat. At være statare er kort sagt at tage ” stat”, deraf ordet statare. De hade ret til at lægge en tønde kartofler,( 100 Kg) per år på godset jord. I lønnen indgik også Spannmål,(korn/sæd), mælk og en bolig.
Års kontrakten, varede fra sidste uge i oktober og et år frem i tiden. Det var under denne uge Slankveckan (skiftedag), som de skiftede arbejdsplads.
Godsejeren havde ret til kropslig eje og at straffe sine ansatte. Det afskaffedes først i 1926.
Arbejdsdagen begyndte ved 4 tiden om morgenen, for kreaturarbejderne og pågik i 8-9 timer fordelt på hele døgnet . Kvinderne begyndte malkningen allerede kl.3.30 på morgenen og gik i 3 skift indtil kl. halv syv om aftenen.
Arbejdet pågik hver dag, også på helligdage. De hade ret til 30-50 fridage om året, lørdage og søndage indregnet. Af de fridage måtte man kun lægge 13 af disse på søndage. Staterne hade ret til 7 betalte fridage om året og kun 3 ½ dags sammenhængende ferie. Kreaturarbejderne måtte nøje sig med feriepenge.
Når stataren skrev sin kontrakt var det en uskreven lov, at hustruen og børnene også skulle arbejde på godset. Hustruen hade pligt til at malke køerne. De kunde få lov til at malke op til 150 liter per dag eller 16 køer. Til malkningen skulle de også rengøre mælkekarrerne. Betalingen var dårlig og de hade den laveste status på godset. I 1930 var betalingen kun 50 kr. om måneden.
Giftealderen var meget lav iblandt staterne, det skyldtes at statssystemet indebar familieansættelse. Uden en brugbar hustru kunne manden ikke få arbejde.
Hvis statarhustruen var gravid fik hun lov at arbejde ind til de første veer begyndte. En dag eller to efter fødslen, ofte dagen efter, var hun tilbage på sin plads i marken eller ved mælkeskamlen.
Staternes boliger var på mange måder miserable, boligen var en del af lønnen uanset hvilken stand den befandt sig i. de var utætte, kolde og fugtige og bestod som regel kun af et rum som også var køkken. Kryb, lus, kakerlakker og rotter var normalt. Tuberkulose var også normalt.
Boligen var den største kilde til irritation og var ofte årsag til de mange flytninger i mellem godserne. Ingenting kunne blive værre, man håbede altid på at komme til noget bedre. Statarne kaldtes også for Skånes nomader på grund af de mange og ofte flytninger. Under slanke ugen, (Skiftedag) den sidste uge i Oktober, Fyldtes de mudrede veje af flyttelæs med hele boligen. At en familie flyttede 10 gange eller mere var ikke usædvanligt.
Skovarbejdere, snedkere, Kuske og smede stod højest i rang, malkepiger og kreaturpassere, lavest i rang og de fik de dårligste boliger.
Statarne kan inddeles i nogle underklasser, beroende på deres arbejdsopgaver.
Udlærte arbejdere: som gartnere, snedkere, smede, maskinpassere mm.
Kordrenge: som arbejdede ude på mark og eng.
Drenge: som indgik i forskellige arbejdsopgaver.
Stalddrenge.
Kreaturpassere:, dvs. bondekarle.
Malkepiger:, som var statarens hustru og døtre.
http://www.bergdahl.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=436109&side=&webside=3307213
|
Our Family History
1850 - 1917 (66 år)
